Amerikanske Vans startede som et punkt/rock skomærke, men senere blev deres specielle sneakers især populære i skatermiljøet og blandt BMX’ere. Deres farvestrålende sneakers , og særligt modellen Vans Era, som fås i et væld af farvekombinationer, sælger stadig som varmt brød. Denne model blev skoen for en hel generation af skatere. Vans Era bliver stadig designet i helt nye designs og kombinationer. I dag producerer Vans både sko, tøj og accessories.
Vans blev startet i Californien i 60’erne af Paul Van Doren og 3 andre mænd. Deres mission var, at alle i Californien skulle gå med deres specialsyede sneakers. I begyndelsen var det sådan, at folk kunne gå ned i deres butik og bestille et par sko om morgenen og hente et par færdige sko om eftermiddagen. Allerede den første dag blev konceptet en succes med 12 bestillinger, og folk var vilde med de custom made sko, som blev fremstillet efter eget ønske til design.
Vans begyndte at markedsføre sig med kendte Skatere BMX’er og ikke mindst motorcrosskørere, og Vans ønskede at konkurrere med de største skomærker i verden. Vans havde succes og udviklede en slip-on sko, som blev båret af selveste Sean Penn. Desværre gik Vans konkurs, fordi de havde gabt over for meget, men genvandt forretningen og fortsatte med at videreudvikle den. Vans ejer i dag flere skaterparker i USA og har sat sig på en kæmpe del af skomarkedet i Japan.






