Converse

ConverseConverse er producenten bag den verdensberømte Converse All Star sko, der de seneste år har opnået en ekstrem popularitet i hele verden. Skoen fås i alverdens kombinationer af farver, mønstre og illustrationer, hvilket gør det muligt at udtrykke sin egen personlige stil til trods for dens popularitet.

Det let genkendelige stjernelogo blev for alvor udbredt i bybilledet, da basketballspilleren Chuck Taylor gjorde Converse All Star skoen til sin foretrukne sko. Indtil da havde den kun været en sko for basketballspillere, men nu var det pludselig en sko, der var forbundet med høj modeværdi.

Converse er en del af Product Red, som bl.a. Bono fra U2 står bag. Her er mærket bare et af de mange firmaer, der producerer produkter, hvor farven rød er det gennemgående kendetegn. 5 % af alt overskudet går til The Global Fund, der bekæmper Malaria, AIDS og tuberkulose.

Produktionen af skoen startede tilbage i 1908. Dengang lavede Converse også gummidæk, men det varede dog ikke længe før det var kanvasskoen med gummisålen, der blev det mest populære produkt. I starten satsede Converse på basketballspillerne, men sidenhen blev skoen synonym med rock’n’roll og unge rebeller.

I dag er Converse All Star populær i alle subkulturer og kan købes i både sports- og skobutikker. Converse kan ligeledes findes i en lang række webshops på internettet.

Share on Twitter